494190637_1227866672682689_3613017865992441561_n

FAQ’s

1. Hvordan lejer jeg materiel hos PROVIDERS?

Du kan kontakte os telefonisk, sende en forespørgsel via hjemmesiden eller skrive en mail. Vi vender hurtigt tilbage, afklarer behovet og sender et tilbud. Når aftalen er på plads, sørger vi for levering eller klargøring til afhentning.

2. Kan I levere materiel direkte til byggepladsen?

Ja. Vi tilbyder levering og afhentning af materiel på byggepladsen. Levering planlægges i samarbejde med dig, så udstyret ankommer på det aftalte tidspunkt og sted.

3. Kan jeg selv afhente materiellet?

Ja, du er velkommen til selv at afhente og returnere materiellet. Vi anbefaler, at du bestiller på forhånd, så vi kan sikre, at det står klar ved ankomst.

4. Hvad er inkluderet i lejeprisen?

Materiellet leveres klargjort, gennemgået og klar til brug. Service, kvalitetskontrol og normal slitage er inkluderet. Lejen er inkl. forsikring, miljøbidrag  og 8 driftstimer/dag.  Transportog eventuelt ekstra udstyr aftales separat. Alle priser er ex. moms.

5. Hvad gør jeg, hvis en maskine går i stykker?

Kontakt os med det samme. Vi tilbyder akut service og hjælper dig hurtigt videre. Kan problemet ikke løses på stedet, finder vi en erstatningsløsning, så arbejdet kan fortsætte.

6. Skal jeg selv vedligeholde materiellet under lejeperioden?

Ved længere lejeperioder skal du udføre daglig kontrol af fx olie, kølervæske og smøring. Det sikrer optimal drift og forebygger nedbrud.

7. Tilbyder I rådgivning om valg af materiel?

Ja. Vi tilbyder gratis og uforpligtende rådgivning, så du får det rette materiel til opgaven. Vi hjælper både med valg, dimensionering og planlægning.

8. Kan jeg leje elektrisk og emissionsfrit materiel?

Ja. I vores Zero Emission-kategori finder du eldrevne maskiner, der reducerer støj og CO₂-udledning – ideelt til byområder og indendørs arbejde.

9. Hvor lang tid kan jeg leje materiel?

Du kan leje materiel fra én dag til længere perioder. Vi tilbyder fleksible løsninger, der passer til både korte opgaver og længere projekter.

10. Hvad hvis jeg har brug for materiel uden for åbningstid?

Du kan kontakte vores vagttelefon uden for normal åbningstid. Vi hjælper dig videre og finder den bedste løsning, hvis behovet opstår akut.

Send dine oplysninger, så ringer vi tilbage